Godt vejr på DR2

Fra Voldborgsk vejrstrik til kulsort satire


DR2 har altid været kendt for at appellere til de lidt mere intellektuelle seere med deres mange nyskabende og “skæve” programmer. Men hvordan gør man vejrudsigten interessant og engagerende for denne målgruppe, som kun har hånlige blikke til overs for vejrtegninger og anekdotefortællende værter, der er “ude i vejret”?

Man skruer naturligvis endnu mere op for tendensen til, at vejr skal være underholdning og “personligt” og giver den fuld gas med satiren, så vejret bliver en biting. Noget tyder på, at DR2 Vejret har knækket koden og skabt engagement blandt seerne. Der er i hvert fald gang i omtalerne på de sociale medier, selvom DR2 stort set ikke selv har gjort opmærksom på det nye format. Se et afsnit her

Vejrvært med hold i lænden tager DR2-seerne med storm – men er det bare sjov og ballade, og glemmes budskabet om vejret helt, eller er det genial kommunikation til målgruppen?

Hvad tænker I, originalitet og nytænkning eller helt hen i vejret?