Stoleleg på fremtidens flydende arbejdsmarked

Glem alt om guldur og folkepension


Da jeg i start-90’erne som nyudklækket cand.oecon blev management trainee i Carlsberg til den fyrstelige gage af 18K om måneden, var mødeafrydning en naturlig del af ”træningen”. I midt-00’erne måtte direktøren selv rende efter mælk hos bageren, for ”det er ikke del af min arbejdsbeskrivelse”, fastslog den kække curling-praktikant, som i øvrigt også mente, at rentegning var under hans niveau. Vi aede ham med mandagsmassage, onsdagssnegl og fredagsbar, men så kom krisen og vippede magtbalancen tilbage i arbejdsgiverens favør for en stund.

Nu går det heldigvis forrygende igen, men det betyder ikke, at vi bare kan gå og gasse os på arbejdspladserne. Både arbejdsgivere og arbejdstagere må stramme sig gevaldigt an og holde posituren, for der er ikke plads til middelmådighed på fremtidens arbejdsmarked.

Lønmodtagerkulturen er stendød, siger fremtidsforsker Louise Fredbo Nielsen i en interessant samtale om fremtidens arbejdsmarked med Mathias Linnegaard, CEO og co-founder på den nye portal, Worksome, der formidler kontakt mellem eftertragtede specialister og virksomheder på projektbasis. Hør i øvrigt også Elektronista om emnet fra i søndags.

Nogle af deres pointer er, at vi med digitaliseringen og virksomhedernes stigende behov for agilitet kan imødese et mere flydende arbejdsmarked med mange flere projektansættelser.

Virksomhederne vil dog stadig helst fastansætte de dygtigste, men de bliver svære at holde på, for især de yngre ønsker frihed, afveksling, fleksibilitet, udvikling, indflydelse, udfoldelse og meningsfuldhed. Og mange er villige til at veksle sig til det på bekostning af jobtryghed og endda løn. På en måde kan man vel anskue fremtidens medarbejder som en kunde, virksomheden skal tiltrække og engagere – for eksempel ved oprette innovative legestuer med større frihed og plads til individet.

For at for at have energi til ræset, må vi holde pauser hen ad vejen. Det kunne være, mens vi har små børn og skrantende forældre, men også til selvrealisering og udvikling som forberedelse til mange flere karriereskift gennem arbejdslivet. Man kunne forestille sig en ”minipension” hvert 5. år, permanent fredagsfri eller at gøre som vores freelance-animator, Jonas, der har flyttet arbejdspladsen til Bali et par måneder eller tre. Alt ordner sig jo med en god Skype-forbindelse…

Foruden den evige kompetenceudvikling råder fremtidsforskeren arbejdstagerne til at øve sig i vedholdenhed med et større formål for øje. Desuden bliver det vigtigt med nære fællesskaber. Ikke bare som værn mod den ensomhed, der kan opstå i en tilværelse uden faste kolleger, men også som sikring mod arbejdsløshed. Det kan fx være faglige netværk, hvor man promoverer hinanden eller sammentømrede All Star teams, som virksomhederne hurtigt ville kunne få op i gear.

Vi kan roligt regne med at skulle arbejde til vi er 80, og i følge London School of Economics fordobles antallet af ansættelser over et livsforløb for hver generation. Pyha. Godt man ikke er Gen Z, som skal zappe sig gennem hele 32 arbejdsgivere gennem karrieren.

Hvor det for nogle tegner til en attraktiv og spændende fremtid, vil det nok være mere skræmmende for andre. Dem, for hvem tryghed i ansættelsen og forudsigelighed i den månedlige gage er vigtigere end frihed og selvrealisering. For huslejen skal jo stadig betales.

Udviklingen er nok ikke til at stoppe, men hvad tænker du bliver de største udfordringer for arbejdsgivere og -tagere i fremtidens flydende arbejdsmarked?​